Publisher's blurb:
De tre brødre, der elskede Fatima, vidste ikke deres levende råd. "Hun ænser ikke duftende roser!" sagde stærke Nizam. "Den slangeolie gjorde ingen gavn!" sagde snu Khalid. "De store poeters ord rørte hende ikke!" sagde heldige Jabal.
Men så en dag kom en rejsende til byen, ledsaget af en hæslig pukkelryg, en eunuk ved navn Jamil al-Acca, som udøvede alkymiens kunst. Jabal bønfaldt ham og sagde: "Oh, dyrker af guldets blomster i blyets muld! Har De et middel, som kan forvandle tungsindets bly til sindsroens guld?"
"Nej" svarede alkymisten, "men fortæl mig, hvilken ulykke der har ramt hvem."
Jabal fortalte alkymisten om Fatimas melankoli og brødrenes forgæves anstrengelser, og pukkelryggen gnæggede: "Hvilken sjælden vækst af vanskæbne! Bryd hende på pinebænken, og hun vil være lykkelig som jeg!"
Efter at eunukken havde beordret sin tjener til at give sig selv ti hårde stokkeslag sagde han: "Det hænder sig således, at jeg netop selv søger efter en sjælden skat kaldet Kuren mod Alle Onder. Jeg ved hvor den er, men den er gemt dybt i ørkenen, bevogtet af en mægtig djinni, og jeg får brug for raske og modige unge mænd til at hjælpe mig."
Jabal svarede: "Min ældste broder Nizam er stærk og modig, min yngre storebroder Khalid er snu og kyndig udi vildmarkens farer. Hvis De lover at hjælpe Fatima med dette vidunder, vil vi stå last og brast med dig i farens stund! For Allahs nåde er intet umuligt."