Publisher's blurb:
Manden slog frakken op om ørerne, for at beskytte sig mod vinden. Det var kun sidst i august, men det var allerede ved at blive koldt om aftenerne. Irriteret gik han hen over Gammel Torv, uden af ænse de få handlende, der endnu var ved at pakke deres boder sammen. Hvad skulle der komme ud af dette møde? Skulle han, Zeikov, springe for en skide proletar?
"Zeikov!", han vendte sig langsomt om mod den der havde raabt hans navn. Skikkelsen løb pludseligt frem mod ham. Zeikov saa først det røde tørklæde, siden kniven. Forgæves prøvede han at værge for sig, men angriberen lod sig ikke standse.
Zeikov mærkede ikke nogen smerte, da kniven skar ind i hans bryst, kun hvordan hans ben mistede deres styrke og han faldt til jorden. Han opfattede svagt det varme blod gennemvæde hans skjorte, og hvordan han blev løftet op og anbragt paa en hestevogn. Saa først kom smerten og frygten. Og til sidst kom mørket.