Publisher's blurb:
De tre dele af privatdetektiven Elins personlighed trækker i hver deres retning, da hendes forstand flosser, i takt med at hun afdækker en mystisk kults forskruede planer.
Stikord: Lovecraft – Investigation – Noir
Privatdetektiven Elin er hyret til at efterforske et mord. Mordet viser sig dog kun at være det første i rækken, og jo flere spor Elin følger, jo mere bizar bliver opgaven. Trin for trin nærmer Elin sig sandheden og et dystert mønster begynder at tegne sig – måske er dette en sag, det ville være bedre at lade ligge…
På sporet af vanvid er et scenarie for tre spillere, der alle spiller detektiven Elin, men som repræsenterer forskellige aspekter af hendes personlighed. I begyndelsen holder de hendes liv i ligevægt, men efterhånden som Elin dykker dybere ned i sagen, og hendes forstand går itu, kæmper hun ikke længere blot imod omverdenen, men også imod sig selv.