Publisher's blurb:
Stilhed. Bifaldet kan stadig fornemmes i det gamle, mørke rum. En skikkelse lader sin hånd kærtegne det gamle rækværk over scenen, hvor aftenens forestilling har høstet god kritik, og skuespillerne vundet byens unge borgeres hjerter for en stund. Duften af sved, læder, roser og makeup hænger i luften, og skikkelsen smiler i mørket. Skikkelsen venter i mørket. Teatrets faste trup fejrer forestillingens sidste aften et andet sted i bygningen, men deres latter og sang trænger ikke igennem de tykke døre til rummet, hvor skikkelsen er trådt ud på scenen. Deres glæde høres ikke her, forstyrrer ikke stilheden.
Om få dage vil hele byen fejre festugen, og et nyt stykke vil begynde, men denne gang vil det være anderledes. Denne gang vil glæden og sangen ikke have hovedrollen. Denne gang vil jalousi, frygt og død vente i kulissen, vente på premieren, hvor skikkelsen vil sidde på første række. Skikkelsen træder frem til scenekanten, bukker i mørket og modtager rummets stille, øredøvende applaus.